Dyreværnets fødselsdag, og historien om vores mops.

Idag er det en særlig dag for dyreværnet i Rødovre. De fylder nemlig 120 år, og vi var med til fødselsdagen.  Det havde nemlig lavet en kæmpe arrangement med mange dyrevenner ligsom mig selv. Og da min lille mopse pige selv var fra en dyreværns sag, ser jeg kun en rigtig god grund til at støtte organisationer som dyreværnet, kattes hjem Ingers kattehjem WSPA og Karla og mange mange flere. Havde jeg mulighed ville jeg donere mig fattig til dyrene. <3 Men som skrevet var det dyreværnet i Rødovre der havde fødselsdag. Jeg har kun hørt om dem via Tv3 serie Dyreværnet og selvfølgelig fulgt med via sociale medier. Men jeg har aldrig været der live så her fik jeg muligheden. Jeg havde min mand Joachim med, og selvom han ikke måske er i ligeså hopla som jeg var, synes han alligevel at det var en god dag. Og det varmer jo mit dyre hjerte. Dagen gik ud på at folk kunne komme forbi og enten se på dyrene ,adoptere en eller bare støtte op omkring værnets arbejde. Jeg fik lyst til at adoptere heller flokken, men slet ikke realistisk. udover det har jeg jo min egen hund. Men de var sgu søde og var ret overrasket over at de var så rolige for der var godt nok mange mennesker. Lidt alla Zoo agtigt, men det gik. Vores fødselsdagsgave var en donation til dem.  og har så god samvittighed når jeg har givet andre penge.

Vi kommer ind på stedet, med et hav af mennesker så vi beslutter at gå ovenpå. Der får vi tilbudt et stykke kage og  noget kaffe/te, meget flot og vi får som set på billedet en goodie bag med til  vores hund Ellis. Min tanke efter vi havde været der var at jeg virkelig sætter pris på at have min hund ved min side, og at vi har ” reddet hende”. Historien omkring vores mops, er at hun kom på Dyreværnet som ganske lille og havde allerede der, en svær start, hvad de sagde var hun blevet slået og var bange da hun kom derhen. ( hylede da jeg hørte det, vil og kan ikke forstå man kan behandle dyr sådan.)  En familie havde så overtaget hende, men måtte indse de ikke kunne have hende mere. Det undret mig  at de fra start vælger hende da hun krævede træning, til at få tilid til mennesker igen. Og når man har mange børn er tiden der ikke tænker jeg . Men det gode var så de godt kunne indse at de ikke kunne magte opgaven som hundeejer og der slog vi til. Vi var klar over hvad vi gik ind til, hvilken træning hun krævede, og en hund er kommet for at blive. Og så kom hun hjem til os. I starten var hun lidt bange for at gå ture, og hvert et blad skulle gøs af, for hun havde jo aldrig gået rigtige ture før. Men hun kom godt efter det. Da vi bor tæt på sø og mark er det rene hunde idyl for hende. Hun elsker ture nu og ved godt blade ikke er farlige. Hun er glad for børn og rolige sjæle. Dog kan jeg godt se og høre at dybe mande stemmer stadig sidder lidt i hende. Men hun klare det så flot og er den bedste storesøster for vores søn. Hun vil altid være en del af vores familie. Vi elsker hende så ubeskriveligt højt. Det eneste der skulle tage hende fra os var sygdom der førte til aflivning, men hun er sund og rask og lige som en familie mops skal være. 1000 tak til Dyreværnet for at havde passet så godt på hende indtil vi overtog hende.

 

i må have en god søndag derude <3

1 comment / Add your comment below

  1. Dejlig lykkelig historie 🙂 jeg har også en mobs og det er en dejlig hunde race … jeg kan i mit hjerte ikke forstå at man kan være ond ved dyr .. mit hjerte bløder for dyr … hvis jeg kunne reddet jeg alle dyr … desværre har jeg ikke pladsen eller penge til dette så er det dejligt der findes steder der tænker på de dyr som andre ikke kan passe.. 😉

Skriv et svar