Nadines Dåb.

Nadines Dåb.

Den 7-10-18 er en særlig dato for os, fordi at der skulle vores lille datter døbes. Hun er født den 21-07-18 godt 14 dage for forventet ankomst så man kan sige vi havde ikke så lang tid igen, til at forberede de ting der skulle på plads. Vi havde nogle forskellige ønsker omkring præsten kagen maden gaver og hvor selve festen skulle holdes. Vi ville gerne have den præst der havde døbt Theo, og selvom man kan sige er det ikke ligemeget ? og nej er det faktisk ikke, da de har sin betydning at det er den samme der går igen. Vi kender ham og hans måde at gøre tingene på, og selvfølge skal der være plads til forandringer men lige med det her har det sin betydning med genkendelse. Så vi fik den gode Jakob som vi var glade for og hun blev også døbt i Stengården kirke.

Den her gang havde vi også valgt at skære ned i antallet af gæster, ganske enkelt pga plads. Jeg havde et krav ( lyder ikke pænt men det havde jeg ) til hvordan kagen skulle se ud. Har altid haft et ønske om den her høje prinsesse kage med masser af pynt og nips. Men min mand fandt et alternativ, først blev jeg skuffet men så tænkte jeg pyt det er jo bare en “kage” og gav mig på den, for det er begrænset hvor vi ville lægge flest penge i og samtidige give hende den bedste dag. Men vi fandt en god løsning og her kommer det.

Selve døbefonden. Min storebror er gudfar til Nadine og han klare det til bravour, det var meget (underligt men på en god måde) at se ham bære mit barn og med tanker synes jeg faktisk at det blev rørende. Man kunne se på ham at det her lille momemt blev han stolt af, og jeg blev stolt af det. Hendes navn blev Nadine ( siges Nadin) Nadine Felicia også vores efternavne. Nadine er fransk og betyder håb og Felicia er spansk og betyder lykke. Jeg har meget langt tilbage spanske rødder og min mand ja sikkert også noget lign i hans bagland,  så det passer meget godt. Men hun fik så sit navn og en flot gave fra kirken. Vi fik taget billeder med faddere og gudfar. Hun bleb døbt i min dåbskjole hvilket betyder så meget, og hendes gudfar er også døbt i den så den går igen i familien. Dernæst gik vi over til lokalet for at byde gæster velkomne og maden var serveret. Noget så simpelt som sandwich men det var sgu nemt og folk vidste hvad det var. Der var ingen taler og det var okay. Min far sagde at hvis han skulle skrive en ville han tude, meget sødt og smuk tanke og som jeg sagde det var okay.

Kagen kom på bordet og jeg må indrømme den er så flot. Enkel og alligevel pyntet.  Jeg blev meget glad da jeg så resultatet. Og får det så ikke skulle være nok smagte den af noget, noget godt. Jeg var ikke klar over at konditer fra div supermarkeder laver sådanne nogle flotte kager, men det gør de, også til en god pris. Vi fik rigtig gode gaver, og da vores børn har alt ønskede vi os en god start for hende i form af opsparing men hun fik også alt muligt andet.

 

Bagsiden af medajen.

Bagsiden af medajen.

Forældre rollen for 2 børn og bagsiden af medaljen,om hvordan en hel normal hr og fru Danmark familie foregår. Det er at blive gravide og vide at der snart kommer et mirakel til verden er jo stort, og alt forgår på denne her lille såkaldte lyserøde sky. Men der vil altid være en bagside af den ” perfekte” verden.

Her i dette indlæg vil jeg tag et lille udpluk at de ting jeg til tider kan føle er direkte rædselfulde eller hårde/uretfærdige tider. Jeg vil altid elske mine børn altid ,men forhold til opdragelse og dannelse kan være en temmelig hård opgave i forhold til alderen. Vores ønske har jo altid været at få dem tæt på hinanden da vi synes de får mest glæde af hinanden, da de kan opleve verden lidt på samme niveau. Og ja det er virkelig hårdt at have små børn både for far og mor, men det klart så dukker der noget op der gør det endnu mere hårdt og besværligt. Som fx har vi 3 barnevogne og hvorfor det? Jo fordi den ene efter den anden gik i stykker eller andet der gør de ikke fungere. Og da vi har institution et stykke fra hjem skal barnevognen altså være i orden. Det ikke nogen hemmelighed og som jeg har skrevet, på en af de andre indlæg så er vores datter født med en lille startvægt. Den lød på 2250 g, og det jo ikke på den måde bekymrende men lille i forhold til hvor langt jeg var i graviditeten. Hun er i rivende udvikling, hun tager på og trives. Men bagsiden her er at hun skal have mad ret ofte. Og når jeg skal hente den store og skal gå 2 km ca med barnevogn kan jeg ikke undgå at hun vågner og skal have mad midt i det hele. Der er nemlig ingen park eller noget mere diskret sted jeg kan amme. Det er faktisk et ret stort problem og det stresser mig helt vildt. Så en gang imellem har jeg måtte kaste håndklædet i vandet og sige jeg, lader mig ikke frustrere af hvad folk tænker, og der måtte jeg jo side på en cykelsti langs en motorvej og amme. Hvad er der at gøre når barnet skal have mad? Det synd for Nadine kan jo mærke på mig når jeg er frustreret eller ked af det. Når vi så endelig er fremme er min store søn i enten i fuld hopla eller mega træt, samtidig med han er i trodse alder. Så have de 2 små med på så simpel en tur som at hente i Theo kan på sigt være en mega udfordring.

To ble børn på tur. Gerneralt har jeg ikke noget imod at skifte ble, men vi skrifter gerne som det er nu en 10-15 bleer på hende lige nu da hun spiser meget og det skal ud igen og en 6 på ham. Så det sker jo så selvfølgelig også på den tur. Det er så besværligt. Det andet er jo så at Joachim arbejder langt væk. En time frem og tilbage udover de 37 timer. Og derudover to timers arbejde om aftenen. Det er mega hårdt at være så meget alene med de små mange timer om dagen, men der skal jo penge i kassen. En gang imellem kan jeg jo godt tænke er det det værd? men jo selvfølgelig er det det. Vi mangler bestemt ikke noget og der er også mulighed for rejser når vi giver os fri til det. Men hverdag og arbejde i at have børn er rigtigt hårdt, og ikke altid rosen rødt. Du får nemlig ikke privat liv hverken på toilettet eller andre steder og får du ro fra den ene begynder den anden. Jeg kan godt forstå at når man venter sig første gang, er alt rosenrøde og fantastisk og sådan er det, men så snart baby er ude, sker der ting og sager. Jeg har virkelig lært mere om mig selv og min rolle i forhold til det at være forældre og kone. Jeg vil så også sige at jeg har haft brug for at min Instagram ser dejlig lys og let ud, netop for at skygge det hårde. Men når det så er sagt er jeg jo overdrevet lykkelig for mine børn er til, og ønsker dem alt godt i verden. Men det er også sundt at mærke livets, virkelighed og oplevet den her u perfekte verden.

En lidt hårdt start.

En lidt hårdt start.

Som i ved hvis i har læst mine indlæg, ventede jeg en lille pige med termin den 3 August. Efter div. skanninger og kontroller finder læger og sygeplejesker/jordmødre hurtigt ud af at hun er lidt lille i det. Med en randen frem og tilbage for at få tjekket op på hvordan det går med hende i maven, viser det sig desværre at hun ikke har taget nok på i forhold til hendes alder ( altså i uger) 🙁 De stilte mig  en masse spørgsmål om jeg røg drak eller havde noget arveligt og nej ingen af de 3 ting har jeg gjord. Så hvad kom det af ? det næste var så om moderkagen svækkede, men det kunne de først finde ud af når jeg havde født hende.

Samtalen der ligsom ændrede det hele.

Tirsdag den 17 juli skulle jeg igen på hospitalet for at få kontroller i hoved og r. Misforstå mig ikke er taknemmelig for de passer på os og de gør deres for at hjælpe. De er hammer dygtige, men den der uvished om hvad der skulle ske kunne jeg ikke lide. Samtalen foregik på et kontor med en læge der med en anden læge tog beslutningen om at jeg skulle sættes  igang 14 dage før min termin. Og da han sagde det allerede skulle være om fredagen, blev jeg lidt stresset og panisk. Så alle de planer og forberedelse skulle jo ske på kun 2 dage med børneværelset skulle blive færdigt, vugge op få pasning til Theo og vores hund. Ringe rundt og ja mange ting skulle ordnes. men vi nåede det. Vi kommer ind fredag aften kl 19 på fødemodtagelsen, på Herlev hospital,  hvor jeg får et ballon kartek op. ja lyder ikke lækkert, men det  er med til at udvide udgang. Det sov jeg med om natten hvor vi blev der. Jeg havde småveer men intet slemt. Vi lå på patient hotellet. Dagen efter kom jeg op på fødemodtagelsen igen for at få kertekaret ud og fik taget hul på vandet kl 9 om morgenen.  Og der efter tog veerne til og til de bad os om at gå en 2 timers tid men jeg kunne knap en time så følte jeg jeg skulle presse. Jordmor og nyuddannet jordmor kom og havde de ikke transporteret mig i en rullestol på vej til, fødestuen havde jeg født på selve gangen. Jeg når lige ind da jeg bare råber: JEG PRESSER . Hun mærker lige og jo ganske rigtig jeg var åbnet 10 cm og lillepigen var på vej ud. Selve presse fasen tog 11 min. Det gik så stærkt og ud kom vores dejlige lille prinsesse. Min mand lavede en lille joke om at  jeg fødte inden frokost det troede de ikke helt på men fandme jo hun kom ud 11.46 så jo lige inden frokost 🙂 Sandra turbo føder sagde jordmorderen 🙂 Det gik næsten for hurtigt til at være sandt, men som jeg siger til mig selv, der var en mening med hun skulle ud så hurtigt.

En børnelæge fra Neonatal kom for at se på vores lille pige og jo hun var et lille pus 2250 g , hvilket betød vi skulle blive en lille uges tid på Neonatal. Lige i momentet tænkte jeg ikke over at vi skulle blive og tænkte det var ligsom patient hotetellet, men nej vi skulle dele stue med en anden, min mand måtte ikke overnatte, jeg så ikke min søn og ja det var ren frustration. Jeg var sønderknust. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi regnet med 11 dages indlæggelse hvor jeg ikke kunne komme ud. Savnet til Theo blev større og større, vi måtte ikke få ret meget besøg og en renden af forskellige sygeplejersker hele tiden. Jo jeg følte mig lidt fanget. Det var selvfølgelig nogle rigtige søde mennesker, der ville os det bedste og jeg skulle også se positivt på det. At godt hun overlevede, og ikke var syg. og at de 11 dage kun var en lille del af det, men tanken om at være væk fra ens ældste og samtidlig være bekymret for ens nyfødte gjorde bare jeg brød ud i tårer for at beabejde det hele. Jeg var ligeglad med at jeg græd foran fremmede mennesker jeg havde det pænt sagt af helves til. Under “opholdet” fik jeg nye bekendtskaber, som jeg delte mine oplevelser med. Uanset om man kender folk eller ej var det trods alt rart at vide vi alle var i samme båd. Godt nok med hver vores men vi var der jo af en grund. Et godt råd til jer hvis, i skulle ende i samme situation som mig, græd ud, få snakket om de problemer i slås med for på den måde bearbejde i jeres følelser tanker og ser det måske på en anden måde. Men jeg er dybt taknemmelig over al den hjælp vi fik, søde beskeder, gaver tanker omsorg, hjælp og andet. Og dejligt med de bekendt skaber jeg fik med på denne ” rejse ” gennem vores lille piges første dage ude i den store verden.

Nu er vores prinsesse så stærk og er kommet op på den 2740 mor her er så stolt af hende. Hun vokser og er fysisk og psykisk stærk. Vores guldklump skal hedde Nadine  siges (Nadin) som er fransk og betyder “håb” hvilket passer rigtig godt efter vores tid på hospitalet. <3 Jeg ønkser alle en god mandag <3

Vi starter med et lille intimt bryllup <3

Den 9-6-18 <3  er en dato der betyder noget særligt i vores liv. Det var nemlig denne dag vi blev mand og hustru. Som jeg har nævnt tidligere, synes jeg at ordret kone bliver for gammeldags når man tænker på vores alder. Hvorfor er det os kvinder, hedder noget så kedeligt og gammeldags som kone? Så hvis Joachim kan sige hustru, ville det være bedre. 🙂

Vi havde snakket en del om, at det ville være smart at blive gift inden vores lille pige kom ud, og selvfølgelig gifter vi os af kærlighed, men også fordi diverse praktiske ting kommer på plads. Så de ca 2-3 måneder vi havde snakket om giftemål blive hurtigt formindsket ind til den dato der blev den 9-6-18. En dato der sidder dybt i hjertet, ligsom når vores børn blev til. Vi havde så snakket om at kirkebrylluppet måtte vente til en gang  jeg havde født, så der mere fokus omkring festen. Så den her dag blev bare for det nærmeste familie. Vi blev gift på Gladsaxe rådhus kl 10.40. En vielse der tog noget så simpelt som 15 min. Selve bogmesteren viede os og det var lige som det skulle være. Og netop den dag var nok en af de varmeste dage på året, nemlig 33 grader. Da vi var færdige gik vi ud i rådhus haven, for at spise noget bryllups kage og  drak et glas bobler. Og jeg fik min skønne vergin drik som min dejlige mor havde sørget for.  ( opskrift:  danskvand og  hyldeblomst ) Alle gæster var klædt rigtig pænt på. Min Store bror har fed smag, når det kommer til fester. Han var så flot i sit blå jakkesæt han var vores bodyguard den dag, eller det lignede han. Udeover vores forældre var min svoger og svigerinde der selvfølgelig også, og som en fast tradition skulle hun gribe buketten. Det klarede hun med bravour, for det kan godt være svært selvom hun kun være hende til at gøre det. 🙂 Joachims forældre og mormor ( kaldet Oma)  var også med til at vi kunne få en festdag.

Min bonus Farfar og onkel, er som altid en fast del af min familie, og Michael tog de fineste billeder under det hele. Vi sætter stor pris på han ville. Elsker de billeder, og folk har rost dem til skyerne.

Den lille intime fest, forsatte så på Grannys house på Søborg hovedgade et skønt hyggeligt sted hvor der er god stemning og humør. Buefeen var sat op og der var drikke klar da vi kom. Der var styr på tingene. Vi sad udenfor og der kom frisk mad ind hver gang et fad var tomt. En god service hvis jeg selv skulle sige det. Taler blev holdt. gaver blev åbnet og det vigtigste var bryllups valsen. Havde vi øvet?? og svaret er nej vi havde ikke øvet os i at danse. Jeg prøvede at hjælpe Joachim lidt da vi var igang, måske en lille fordel at jeg har gået til dans så mange år. Vi klarede os gennem nåleøjet. Derefter sad vi bare og nød vejret fik noget i glassene og dagen endte så en drøm, så små bryllupper kan også være rigtige hyggelige.. Vi har fået så flotte gaver, og lykønsker her og der og alle vegne. Blomster fra venner og familie. jamen der er ikke et øje tørt. Dagen efter snakkede vi om at det lidt pustsigt, at vi blev forlovet det år Theo blev født, i år 2016 og vi blev gift det år lille Nadine bliver født. 2018  ( til jer der ikke ved det, skal vores komne prinsesse hedde Nadine.) Så lørdag den 9-6-18 vil altid stå vores hjerte nær.

 

Hund og baby sammen.

Hundens reaktion på babys ankomst.  Hunde reagere forskelligt på babyer, og det kommer helt an på hvilke racer vi har med at gøre!?

Tag nu vores hund Ellis fx, hun er en mops. Mopser er de kendte hunde med flade næser. Der er mange holdninger og meninger om at det er synd at man har avlet mopser. Det vil jeg give folk ret i, men nu hvor hun er sat i verden, og oven i købet kom fra et skidt bagland, handlede det om at give hende kærligheds hjemmet.  Vi ville aldrig støtte avlerne op, derfor overtog vi hende mens hun er voksen. Ellis er nok en af de roligste hunde jeg kender, og nogen gange skal vi lokke hende med godbidder for at komme ud på aftentur.

Nå men tilbage til baby og hund. Da vi fik Theo virkede hun nysgerrig men også ” ligeglad” som om han enten altid havde været der, eller okay den går nok snart igen. Hun har taget det så pænt og været så sød ved ham. Vi går også meget op i at uanset hvor mange børn vi får er Ellis altid et fast familiemedlem. Vi ved selvfølgelig godt at børnene er i første række, men vi glemmer aldrig Ellis. Hun får kærlighed opmærksomhed og gåture hver dag. Udover det elsker jeg at gå de her ture. Men hendes måde at håndtere baby på har været helt fantastisk, så man kan sige vi har haft det ” nemt”. Et godt råd jeg kan give til hundeejere, der får en baby ind i huset er: Lad hunden stille og roligt i rolige omgivelser, komme til baby. Baby må gerne reagere men ikke blive ked af det. Skub ikke hunden væk før i synes grænsen bliver overtræet. Se hvordan hunden reagere, ros hunden møs hunden, vis den er selvom baby er her, bliver hunden ikke skiftet ud. Få dem til at lærer hinanden at kende. Den ene part kan tag baby mens den anden leger og går med hunden, for på den måde viser i hunden respekt og endnu et tegn på at den stadig er et familiemedlem som før.

Vi gjorde det i hvert fald det der med at vi nogen gange delte os op og legede med dem på skift eller vi tog på tur sammen. Man kan sige at Theo har jo kendt Ellis hele livet så for dem begge er de to vandt til hinanden. Om ca 5 uger kommer vores lille prinsesse Nadine til verden, og denne gang er det jo både Ellis og Theo vi skal være opmærksom på. Kunne de blive jaloux? vi fik råd fra sundhedsplejersken hvad vi kunne gøre når Nadine kom med os hjem. Hun sagde det handler faktisk om at have en vis del tålmodighed blandet med at lade dem lærer hinanden at kende. Det er nemlig vigtigt at hunden føler den er en del af familien selvom der er kommet børn til. Det er i hvert fald noget vi går meget op i med vores mopsepige.

Nu er hun jo selvfølge også mild af sind, men lad os nu antage at hun ikke var det så kræver det arbejde som hundeejer, samt forældre at lærer både hund og barn at alle skal være der. Vi er meget spændte på hvordan det går nu hvor der kommer flere børn ind. Tror helt seriøst at hunden mere eller mindre er ligeglad, men måske reagere hun fordi Theo reagere, men lad os nu se. Vi fik gode råd af sundhedsplejersken hvordan vi skulle håndtere børnens første møde, hvor hun også nævnte kæledyrene. Så jo der kommer til at ske en masse dejligt. Hvis der er nogle der ligger inde med de samme tanker eller er lidt usikre på hvordan jeres kæledyr vil reagere, er i velkomne til at kommentere opslaget her.

I må have nogle dejlige dage i det varme  knus Sandra

 

Mit mest eventyrlige shoot :)

Mit mest eventyrlige shoot :)

Som nogen ved er jeg sgu lidt af en linselus, men på den anden side hvem kan ikke lide lækre billeder af sig selv ? Jeg kan godt lide at forevige noget så særligt som min gravide mave. Og jeg kan godt at der bliver taget forskellige billeder af forskellige fotografer. Dog vil jeg sige at mit mest specielle graviditets shoot var med den skønne Sandra Buus ( Tale by Sipo ) en sød og meget dygtig fotograf som tager dig med ind i eventyrlige verdener. ( SE BILLEDE ). Det hele startede med at jeg fandt et billede hun havde taget. Jeg  synes det var så flot, jeg kontaktede hende og spurgte om hun var frisk på at lave et fantasy/pregnancy  billede?! Hun svarede at hun aldrig før havde blandet de to verdener, og at hun var frisk på at prøve.  Fantasy menes med denne her eventyrlige Lord of rings Vinkings agtige verden.  Det ser fantastisk ud på et billede. Jeg var så vild med den her ide, så jeg aftalte med det samme en tid.

Hun er meget eftertragtet så det her shoot blev booket et lille halv års tid før vi skulle mødes. Jeg var så heldig at jeg kunne besøge min familie i jylland samtidig, overnattet  hos dem osv så det passede perfekt. Endelig kom den weekend hvor vi skulle til jylland og til shoot, vi planlagde det som familie tur så både min mand og søn tog med. Vi kom sent om aftenen så vi fik ikke så meget ud af fredagen, men lørdag var den mest betydningsfulde dag. Jeg havde aftalt med Sandra at mødes ved et tårn i en skov, men når man kommer fra København er skove ikke det nemmeste at omgås. Men hold nu op hvor var der smukt virkeligt eventyrligt jeg følte jeg var med i en film eller en serie. Her mødte jeg så Sandra for første gang. En meget køn sød, og åben pige der kæmper for sine projekter. Ikke ment med at andre ikke gør det, men kunne bare høre og mærke på hende at det her ville hun fandme. Hun ville gøre sig dygtige re, selvom jeg synes hun er et talent i forvejen. Vi går i gang og hun viser alt muligt fra tøj til hals kæder til kranse om håret. Hun havde svær bue/ pil skjold jamen jeg kunne blive ved. Alt var gennemtænkt i mindste detalje selv mine støvler var nogle jeg lånte. Det var så fedt og vi var mega meget på at lave det her. At blive inviteret ind i denne eventyrlige verden på sådan en meget åben måde var total priceless.

Vi fik skudt lidt forskelligt og det billede i ser er en af de billeder jeg fik taget. Elsker dem allesammen. På skydningen fik jeg også lov til at holde et sværd i hånden. Noget jeg absolut ikke er vandt til, og det kunne ses haha men efter en lille 10 min lektion om hvordan, jeg skulle håndtere det gik det okay, man kan i hvert fald ikke se på billedet at jeg ikke kan finde ud af det hehe. Vi var i skoven i ca 4 timer, men glemte tiden fordi det var så spænderne og blev meget opslugt af det. Helt igennem en fantastisk dag og jeg vil så meget gøre det igen, med Sandra som fotograf. Ugen efter kom det svære  nemlig at udvælge dem jeg synes bedst om. Det var nærmest umuligt men efter en times frem og tilbage,  og med min mands valg og Sandras valg kom der et resultat.  Jeg glædede mig helt vildt til at se hvordan hun fik min mave blandet med fantasy verdenen. og billedet viser alt. Hold nu op hvor er jeg glad for de her billeder.  Hun har virkelig gjord sig umage .De er så anderledes og filmmatiserret på en eller anden måde. Jeg har sagt til Sandra at må vi ses igen til endnu et shoot. Og hvor er jeg glad for jeg fandt hende på instagram. i kan se flere billeder på min instagram : sandra_chris87 der kan i se bla dem og nogle andre smukke billeder. Som skrevet elsker jeg at billederne er anderledes og taget af forskellige. Jeg er rigtig tilfreds med de fotografer der har været med til at forevige min mave. 1000 tak til jer <3

Rigtig god dag <3 Sandra

Hellere sælge end at de bare hænger.

Jeg har den sidste uge  sorteret hvad jeg ville beholde af tøj tasker legetøj og andet . At se hvad vil vi af med og hvad vi beholde ? For tøj sko og andet har vi meget af og jeg ser hellere at andre får mulighed for at købe  det end at det bare hænger. Ikke fordi vi er i pengenød eller vil tjene på det, men fordi vi venter en lillemus til August og der skal bare ryddes op. Meget af det er til salg på den Blå avis og Instagram. Jeg synes der bliver smidt alt for meget ud i forhold til miljø og samfund. Men meget andet ryger også til genbrug. Jeg personligt sælger ud af mine ting for at få bedre plads til vores lille prinsesse mus der kommer til verdenen.  Jeg bliver da også glad når jeg kan se at andre bliver glade for det. <3 Folk er meget velkomne til at skrive hvis i har spørgsmål til mit salg.  Det er alt fra mærkevarer til standart mærker. Både til voksne og børn. Det meste er dog tøj tasker og sko. ( Det her er IKKE en salgs annonce og jeg tvinger ingen til at købe, men i må da gerne stille spørgsmål omkring emnet  hvis i lyster.)

Genbrugs butikker synes jeg er fantastiske fordi folk får noget godt til en billige penge samt det går til et godt formål. Det er da genialt. Jeg personligt har også NYT tøj mærketøj osv fra genbrugs butikker ligsom jeg har mærkevarer fra butikker hvor tingene er nye. Det jo lidt forskelligt. Der lægger mange gode genbrugs butikker rundt omkring. Nok flest gode og anderledes i København. Der er også butikker hvor det er delt op i herre dame og børneafdelinger

Når du smækker en annonce op skal du være indstillet på at meget forskellige typer henviser sig.. De fleste er jo super søde men der er også nogle der tror de nærmest kan få tingen gratis eller ikke dukker op. Det meget forskelligt. Men heldigvis er de fleste mennesker søde og rare. Jeg har indtil videre kun haft positive oplevelser. Der er jo mange måder at sælge på og jeg har prøvet at sælge ting på Den blå avis instagram, facebook grupper og andet. Det mest tidskrævende er at få aftalt om folk kan komme eller at få det sendt,men nu har jeg prøvet det så mange gange så her gør det ikke noget. Men det starten tog det laaang tid at få aftalt hvordan g hvorledes.  Et godt råd er at hvis det er dyrere mærkevarer er den blå avis bedst synes jeg. Der kan du kommer nærmere den pris du ønsker end på loppe market, for på loppe market er det bare som om det er mindre priser og en anden stemning. Begge dele kan så vidt være lige godt, men jeg vil fortrække Den blå avis  hvert fald til det de dyrere ting man sælger. Loppe markeder kan være super hyggelige, men det måske  mere hygge for småpriser, tror ikke man skal satse på at tjene, Jeg står der fordi det er hyggeligt og sjovt at se hvad folk sælger. Så hvis i ikke ved hvordan i får jeres ting afsted eller er selv en interesseret køber er i velkomne til at skrive. <3 Rigtig god pinse <3

Graviditets shoots :)

Graviditets shoots :)

 

Som det fremgår i teksten har jeg fået taget forskellige graviditet billeder på forskellige måder. Det første fik jeg taget i lørdags med fotograf Nathalies Photograthy. som er hoppy fotograf og som søgte en gravid model med former. Jeg skrev til hende og vi aftalte at mødes ved mig for at finde en flot naturlig location. I et skovområde fandt vi et smukt sted hvor solen var ved at gå ned bag træer, og det gav en hel fantastisk skygge til billederne. Synes hun er meget dygtig og jeg er glad for resultatet.

I min første graviditet fik jeg også taget billeder 3 gange, jeg elsker det og det den lækreste dokumentation du har af den gravide mave.  Et fantastisk minde og flot at se på, ( synes jeg selv) Det jo ikke noget der kommer igen med det komne barn så det betyder så meget for mig/os at vi har billederne til at minde os om gode gravide minder 🙂

I min nuværende graviditet har jeg planlagt 2 shoots  det her, og et i jylland, som er booket en halv år forinden fordi hun er mega eftertragtet. De billeder hun er kendt for er med et  fantasy tema hvor det bliver helt Harry Potter eller Ringens Herre artigt så jeg glæder mig jo mega meget til at se billederne når de er færdige, og Samligne de 2 måder at få taget billeder på,. Nogen ville kalde det for kunstigt opsætning og andre en anden holdning. Sådan er det og det er folks mening.  Jeg personligt sætter virkelig pris på at jeg har disse billeder og det er forskellige fotografer der tager dem.  Når prinsesse N kommer ud skal hun også have fået taget Newborn billeder ligsom Theo, og han skal også være med på et. Jeg glæder mig til at se hans reaktion på hende. Han er jo hel vild med spædbørn så på den måde tror jeg han vil elske hende, men at dele far og mor bliver nok en naturlig udfordring, men lad os se.  Men udaset hvad er jeg sikker på at han bliver helt igennem en helt fantastisk storebror.

Fotografer er meget forskellige i deres priser, og det kommer helt an på om det er deres levevej eller de er hoppy fotografer. Fx hvis det er på hoppy plan, laver de ifølge en kontrakt noget der hedder TFP (time for print) det betyder at man i aftale med fotograf giver lige meget. Du giver dit arbejde til fotografen og han(hun må bruge billederne. Det en god måde at starte på så du ikke betaler mange mange penge for noget du ikke har prøvet måske. Andre kan tage alt fra 1000-2500  og mere for deres billeder. Klart nok hvis man lever af det.  Jeg har prøvet begge dele, og jeg er glad for alle de resultater jeg har. Meget af det har jeg også fået i gave men sætter virkelig pris på den dokumentation. Hvis i ønsker nogle fotografer, så må i endelig spørge…

Jeg tror mange kvinder har svært ved deres kroppe når de er gravide eller lige har født. Jeg personligt er vild med de gravide kroppe. Synes det er fantastisk at på naturligvis bliver skabt et mirakel i kroppen og også den måde kroppen håndtere det på. Jeg er måløs. Denne flotte runde mave hvor vi ved der ligger et lille menneske er altså noget af det fantastiske. Hatten af for naturens gang. Jeg har set mange forskellige graviditeter. og selvom de er forskellige er de smukke, nå tilbage til folks reaktion på deres kroppe ved og efter fødsel. Det første svære og nok det sværeste er at acceptere at kroppen forandre sig dernæst find ud af hvilket på kroppen du ønsker ændret. Plus lad den tid gå som det tager uden stress. Det nok mine bedste råd. Jeg ønsker også at komme på farten  igen når jeg har født men for nu acceptere jeg at min krop har den facon den nu engang har. Nu er der kun små 3 måneder tilbage <3 Elsker min komne lille pige allerede.

God aften til jer derude og husk i er smukke <3

Tandlæge og graviditet.

Jeg undskylder der går lidt længe før der kommer indlæg og at de bliver lidt korte for tiden, men lover der kommer flere  og længere når jeg går på barsel. Men lige pt  har jeg ikke kunnet noget som helst fordi jeg har haft sådan en tandpine. En tandpine som er fuldstændig svar på ren helved. Jeg vågner op og har nærmest kramper i tanden, jeg ryger akut til tandlæge vor jeg vred mig af smerte. ved at tage røgen og bedøve det sted hvor det gør ondt, finder de ud af jeg den ene tand skal rodbehandles. Måske er der to vides ikke endnu. Jeg hader at gå tiltandlæge og endnu mere nu hvor jeg er gravid. Og selvom de er søde og fortæller gang på gang at der ikke sker noget med lille baby N kan jeg ikke lade være, med at bekymre mig. Men hun har det godt og bokser på livet løs. Og ja man skal passe på med dit og dat når man er gravid, men vrider jeg mig af smerte, gør hun det også.  Nå den rodbehandling blev så fortaget men kun det akutte pga tids mangel. Derfor skulle jeg komme tilbage i morgen og få gjord det færdigt. Men smerterne blev ved med at komme den samme bankede smerte i tanden, og jeg måtte derhen gentagende gange. Selv i påsken var jeg til tandlæge vagten for at få renset ud igen. Jeg får så ad vide at den ene kanal som de kalder det ikke var renset færdig hvilket gav mig smerter. Og som jeg vidste var fordi min egen tandlæge ikke havde tid. Det kostede mig 1500 men det var nødvendigt. Det hjalp så lidt men smerten kom så igen ,5 dage efter så jeg har tilbragt min ferie på tandlæge klinikken. Det er næsten til at tude over. Min ferie skulle være brugt på at hygge mig med min mand og barn, nyde min graviditet, gøre klar til min egen fødselsag osv alt blev faktisk lidt ødelagt pga af smerter øv. Men jeg havde en hyggelig fødseldag alligevel med gode gaver go mad og dejligt selskab. Senere på ugen går jeg til tandlæge igen, hvor der så er betændelse i roden. Mega ulækkert så jeg skal bare igennem hele registeret. Så stressede men jeg har det faktisk ok nu.

Lige indtil i nat hvor smerter så kom igen. Så jeg ringer til tandlægen igen, hvor de så fortæller at der muligvis nok er bakterier i nerven og betændelse og det kan kun fjernes via antibiotika. Jeg ringer så til min læge og spørger om jeg må få det nu hvor jeg er gravid. Hun siger at det må jeg godt, men det klart alt har en lille risiko. Har virkelig trukket den for ikke at tage noget medicin men det er nøsvendigt. Så nu er jeg på den medicin kur og hvis ikke det hjælper må tanden ud. Men det er tandlægens sidste udvej.

Næste uge skal jeg så henvises til en klinik som kan se ned i tanden med et mikroskop, for at se om der tilfældevis skulle være en revne eller andet i tanden som min egen tandlæge ikke kan se. Hvis den anden klinik så siger at den revne er der, eller andet der gør at tanden må ud, bliver den revet ud næste fredag. Lad mig sige det på denne her måned. De sidste 4 uger har været ren helved og jeg ønsker virkelig ikke for nogle at det her sker for dem, men er der nogen der har prøvet noget lignede eller nogle beroligende råd så skrev endelig til mig. Jeg vil nemlig det bedste for min komne lille pige, men bliver så stresset af det her tandlæge helved.

Dyreværnets fødselsdag, og historien om vores mops.

Dyreværnets fødselsdag, og historien om vores mops.

Idag er det en særlig dag for dyreværnet i Rødovre. De fylder nemlig 120 år, og vi var med til fødselsdagen.  Det havde nemlig lavet en kæmpe arrangement med mange dyrevenner ligsom mig selv. Og da min lille mopse pige selv var fra en dyreværns sag, ser jeg kun en rigtig god grund til at støtte organisationer som dyreværnet, kattes hjem Ingers kattehjem WSPA og Karla og mange mange flere. Havde jeg mulighed ville jeg donere mig fattig til dyrene. <3 Men som skrevet var det dyreværnet i Rødovre der havde fødselsdag. Jeg har kun hørt om dem via Tv3 serie Dyreværnet og selvfølgelig fulgt med via sociale medier. Men jeg har aldrig været der live så her fik jeg muligheden. Jeg havde min mand Joachim med, og selvom han ikke måske er i ligeså hopla som jeg var, synes han alligevel at det var en god dag. Og det varmer jo mit dyre hjerte. Dagen gik ud på at folk kunne komme forbi og enten se på dyrene ,adoptere en eller bare støtte op omkring værnets arbejde. Jeg fik lyst til at adoptere heller flokken, men slet ikke realistisk. udover det har jeg jo min egen hund. Men de var sgu søde og var ret overrasket over at de var så rolige for der var godt nok mange mennesker. Lidt alla Zoo agtigt, men det gik. Vores fødselsdagsgave var en donation til dem.  og har så god samvittighed når jeg har givet andre penge.

Vi kommer ind på stedet, med et hav af mennesker så vi beslutter at gå ovenpå. Der får vi tilbudt et stykke kage og  noget kaffe/te, meget flot og vi får som set på billedet en goodie bag med til  vores hund Ellis. Min tanke efter vi havde været der var at jeg virkelig sætter pris på at have min hund ved min side, og at vi har ” reddet hende”. Historien omkring vores mops, er at hun kom på Dyreværnet som ganske lille og havde allerede der, en svær start, hvad de sagde var hun blevet slået og var bange da hun kom derhen. ( hylede da jeg hørte det, vil og kan ikke forstå man kan behandle dyr sådan.)  En familie havde så overtaget hende, men måtte indse de ikke kunne have hende mere. Det undret mig  at de fra start vælger hende da hun krævede træning, til at få tilid til mennesker igen. Og når man har mange børn er tiden der ikke tænker jeg . Men det gode var så de godt kunne indse at de ikke kunne magte opgaven som hundeejer og der slog vi til. Vi var klar over hvad vi gik ind til, hvilken træning hun krævede, og en hund er kommet for at blive. Og så kom hun hjem til os. I starten var hun lidt bange for at gå ture, og hvert et blad skulle gøs af, for hun havde jo aldrig gået rigtige ture før. Men hun kom godt efter det. Da vi bor tæt på sø og mark er det rene hunde idyl for hende. Hun elsker ture nu og ved godt blade ikke er farlige. Hun er glad for børn og rolige sjæle. Dog kan jeg godt se og høre at dybe mande stemmer stadig sidder lidt i hende. Men hun klare det så flot og er den bedste storesøster for vores søn. Hun vil altid være en del af vores familie. Vi elsker hende så ubeskriveligt højt. Det eneste der skulle tage hende fra os var sygdom der førte til aflivning, men hun er sund og rask og lige som en familie mops skal være. 1000 tak til Dyreværnet for at havde passet så godt på hende indtil vi overtog hende.

 

i må have en god søndag derude <3