Er ked af jeg ikke ammer mere!

Er ked af jeg ikke ammer mere!

Som lovet og undskyld forsinkelsen, kommer der nu et indlæg om amning eller snare at jeg er stoppet. med at amme Det gør mig faktisk trist men det af hel naturlige årsager det stoppede. Med første barn ammede jeg også “kun” 4 måneder. Nogen siger det helt fint og andre ammer stadig.

Grunden til det triste er netop det der med, at jeg havde en hel speciel kontakt til Nadine og at jeg i rolige omgivelser hyggede mig med det. Jeg savner det så meget, og den tid hun var spæd er bare som et lyntog forsvundet ;( Jeg har 100% fundet ud af at nyde tiden er en vigtig del af barslen Men det gør jeg nu også selvom jeg nogle gange ville ønske hun var 2 måneder eller hel nyfødt igen. Amning for mig var noget hel specielt men til tider også bare noget der nærmest skal overstås. Det var heller ikke smertefrit, og jeg havde ammebrikker den her gang. Som skrevet i tidligere indlæg, var hun lille i forhold til hendes alder, hvilket resulterede i havde mere brug for hjælp til at sutte. Hun brugte for mange kræfter. Kræfter hun ikke havde til at få mælken ud, så derfor fik jeg disse ammebrikker til at holde det kørende. Men ulempen ved disse er at baby bruger mere tid og flere kræfter på det også altså i længden samt det nedsætter sutte refleksene desværre. Jeg nåede akkurat ikke at smide dem, det stoppede.

Jeg synes det er fascinerende at det lille menneske kan blive mæt fra naturens side som i mit tilfælde er mælken fra min krop. At hun formår at finde ud af at det er mad, den skal jeg spise så jeg vokser, og fordi det er den udvikling der sker hos hende savner jeg det endnu mere. Det ikke det samme med en flaske og nu grød og mos. Og selvom jeg godt ved det den vej det går, synes jeg nu stadigvæk det for mig er for tidligt at stoppe med at amme hende 🙁 Men skal også lytte til min krop og hvis den siger stop nu, er der jo en mening med et. Der er jo nogle der ammer deres barn når det er 8-12 måneder gammel det ville jeg også ønske jeg gjorde, men sådan er det bare. Det uheldige og det jeg bestemt ikke savner var svamp. Jeg fik svamp en måned før amningen stoppet. Rigtig dårlig timing. Det gjorde ondt og var ret ulækkert at se på selvom det var sådan, og havde brugt det creme en måneds tid også kommer der ikke mere mælk øv. Jeg har rigtig ondt af dem der får brystbetændelse hvilket er det der kan ske, og det nåede jeg da heldigvis ikke at få selvom jeg frygtede lidt da svampen kom om det nu var det. Men dem jeg kender der har haft det sagde at hvis jeg var i tvivl om hvad det var, var det ikke brystbetændelse, da det gør så ondt og man kan få feber. Så det er jeg jo glad for jeg ikke fik med svampen var rigeligt. For at forvige min amning med Naddie fik jeg Peter Bach til at tage billeder af den tid. En tid der betyder alverden og at jeg aldrig ville glemme hverken den her eller da jeg ammede min søn, og der var jeg rigtig ked af at jeg ikke fik taget billeder, så jeg ville have det nu. Og det fik jeg <3

Den måde hun kigger på mig her er jo det minde som skal følge mig hele tiden og derfor synes jeg det er vigtigt med billeder da det er den eneste dokumention man har med sine kære…. Billeder er den hel rigtige hjælp til at følge med u ens barns udvikling da man ikke kan have alle minder i hovedet. Og er jeg LYKKELIG for jeg fik Peter til at tage dette her billede.

Fotograf :Peter Bach 🙂

En dejlig juleaften.

Juleaften er hjerternes tid, aftenen med sine kære og en af familiernes samlings punkt. Og jeg er fuldstændig enig. Jeg er rigtig glad for julen. Tænk at vi har fejret Jesuses fødseldag så længe samt vi får lidt lysere dage….. og ikke mindst hvem vil selvfølgelig ikke gerne have gaver?! Men i når vi selv får børn kommer de i første række. For mig handlede det blot om hyggen spise noget lækkert julemad og at jeg er sammen med familien.

Julen kan dog godt give noget stress fordi vi skal nå alt muligt op til samt de julefrokoster, som kommer os i vente. Jeg var inviteret med til en 4-5 julefrokoster men prioriteret mig frem til en, nemlig til Momsters julefrokost hvilket var det helt rigtige valg. Det var så hyggeligt <3 Så mange tak for jeres dejlige selskab. Det er da ærgerligt at jeg ikke kunne de andre men sådan er det jo forandret når der kommer små sjæle til. Og min datters første jul var en dejlig aften. Fuld af godt humør lækker mad. Min søn Theos glæde ved at se og danse om juletræet og give ham/hende de gaver for at se deres reaktion, hvilket er et uforglemmelig minde. Jeg havde lovet mig selv ikke at tage for mange billeder, fordi det ligeså vigtigt hvis ikke vigtigere at være sammen med dem. Men må indrømme det var svært og her er altså et par stykker.

Theo og Nadine <3

Alt det stress der er omkring jul og hvor mange penge det så koster er det næste…. For julen er dyr, hvilket jeg får prøvet når vi en gang selv holder det. Men kunne sagtens forstille mig at med gaver juletræet, maden alt det snack og ikke mindst drikkelse ender det sikkert i en formue. Men forklar mig lige hvorfor julen nærmest kun handler om at spise og drikke og blive godt krops isoleret kan jeg måske ikke altid se ideen i. Men hyggeligt er det nu.

Større og færre gaver… Jeg fik et blog kamera, en lækker hårkur 2 biletter til Uffe holm show og produkter fra Tromborg og Ole Henriksen, samt tøj. Og det var så lækkert. Børnene fik meget forskelligt. Brugbare samt for sjov gaver. udover det fik manden og jeg køkkenudstyr og han fik også tøj. Helt igennem vidunderligt. At det er hjerternes fest og det er i familiens skød, kan jeg dog ikke lade være med at tænker på dem der måtte holde jul alene 🙁 Jeg ved at enkelte steder kan de komme hen og få en del i glæden, men tanken om at der ikke er nogen omkring dem gør mig trist. Så på den måde kan julen også være en trist tid for nogle.

Mange år siden, men nu sketer det så igen. Folk spiser forskelligt og også juleaften. Vi har i mange mange år fået gås og and. Det var i min farfars tid. Det gik vi så væk i en årrække, men så i år skete det så vi fik gås i år. Det smager fint men virker noget mere fedt end and. Jeg kan dog godt lide der er noget forskelligt ligsom vi har forskellige salater til, end bare det søde rødkål. Så vores menu bestod af : And og gås. Hvide/brune katoffler sovs to styk lavet både på ande og gåse fond. Almindelig sød rådkålsalat frisk rødkålsalat og en grøn salat for at få noget mere lettere mad ind. og dernæst risalamande med kirsebær sovs. lækkert lækkert. Jeg glæder mig altid til julemiddage da jeg kun får det den ene gang om året. Nu nærmer 2019 sig og jeg håber alle får et godt år med masser af oplevelser. Rigtig godt nytår allesammen. Tak for året 2018. Jeg glæder mig til at dele flere af mine indlæg her på Momster.

Amning hvorfor er der steder hvor dette kan virke stødende….???

Amning hvorfor er der steder hvor dette kan virke stødende….???

Amning er for alle mødre ret almindeligt og ret nødvendigt, fordi vores babyer skal have mad. Ikke fordi vi har interesse i at vise vores barm. Tror jeg er pæn ufostålig overfor hvorfor der er steder hvor vi ikke må amme. I forbindelse med restauranter kan jeg virkelig, ikke se forskellen på vi og baby får mad. Selvfølgelig ved jeg godt, at hvis folk betaler mange mange penge på en fin restaurant er der jo nok nogen der vil bruge begrebet ” det der finder ikke sted her” men på den anden side betaler man selv så mange penge for mad burde alle have ret til at være der. Det jo ikke fordi vi blotter os og bare ” svinger babser” ud over det hele. Jeg personligt kan have det lidt svært ved at amme offentlige steder, fordi jeg føler mig lidt ” nøgen” jeg dækker til med dyne og tæppe dels for at skåne andre og ikke mindst mig selv. Det ikke sket men jeg har altid en fornemmelse af folk kigger eller kommer med bemærkninger men heldigvis er de fleste steder også meget fleksible med os mødre og amning, både kunder og personalet.

Jeg spørger altid lige inden jeg sætter mig på cafe, restaurant eller andre steder om det lige er i orden at jeg ammer på stedet. Føler mig lidt tarvelig overfor mit barn da jeg i virkeligheden spørge om mit barn må få mad der. Men jeg spørger for at få rene linjer inden og fordi jeg er opdraget til at spørge om det er i orden, netop fordi jeg er i tvivl om jeg må amme der. Derfor kan det gøre mig irriteret, hvis jeg får en afvisning fra et sted. Har aldrig prøvet det selv men har hørt div. historier, om at de ikke må amme på cafeen, nævner dog hverken sted eller navn, så udstiller jeg ikke nogen. Men lige der ville personalet ikke have mødre der ammede, da det gav forkert signal, og så er det jeg spørger : forkert signal i forhold til hvem og hvad ? Vi giver jo blot baby mad. Hvordan skulle vi ellers give dem mad, hvis de ikke er flaskebørn eller på grød endnu? Ej har virkeligt svært ved at se at det ligefrem kan være et problem nogen steder. 

Som sagt er de fleste steder søde og rare omkring det, og det gør jo også at vi synes de yder en god service for stedet og kunderne. Der har været mange debatter og samtaler hvorvidt det er forkert at afvise mødre i amning på spisesteder. Derfor kan jeg klart anbefale familie rum i storcenter hvis i kommer forbi der bla. Der kan man sidde stille og roligt uden at tænke hvad andre synes da de er i samme båd. Jeg får tit en lille sludder med de øvrige mødre og der er siddepladser og en okay rolig atmosfære. Sådan et rum burde de også have på cafeer og restauranter, for der ville vi kunne stille og roligt kunne amme uden at folk kigger , eller kommer med nederen kommentarer. 

Kære mødre vi gør det rigtige, der er bare nogen som ikke kan se forskel på mad 🙂 Vi ammer jo af naturlige årsager , kunne vi vælge havde vi måske ønsket vores børn kunne spise det samme som os som spæd. Men vi i hvad jeg Elsker at amme min baby, Godt nok er jeg låst og ikke kan gøre andet i situationen, men den kontakt og feeling jeg har til Nadine er bare livsbekræftende. Keep the good job mommies <3

Håber i alle får en dejlig aften, og at i alle får en dejligt jul samt en godt nyt år. 

Foto : Peter Bach 🙂

Alt kommer til at foregå på nettet.

Meget mere upersonligt og livs løst når man handler på nettet. Godt nok kan du få ting de måske ikke har i de butikker de få små der er tilbage . Men alt bliver bare upersonligt og noget der nærmest skal overståes for hvor fedt er det at glo ind i en skærm for at købe fx tøj som man ikke kan prøve men så prøver derhjemme hvor det alligevel ikke passer, så alle indkøb/shopping bliver fortaget hurtigt. Det er kun de store brands og kæder der overlever. Jeg synes da de små butikker har noget helt særligt.  Nu kommer jeg fra provinsen et lille lokal samfund hvor mange kender hinanden. Og i provinsen lå en sød børnetøjs butik ved navn Prinsen og Prinsessen. En butik der har betydet rigtig meget for mig, og som jeg tit gik ind i. De havde det børnene manglede lige fra uld ,regntøj, tøj i det hele taget, barsels gaver ja alt hvad børne hjertet kunne begære, samt alt muligt andet. Jeg følte mig velkommen i butikken og havde gode snakke med ejeren. Hun er så sød og åben og det smittede af på butikken også <3 ja jeg skrev var og det fordi butikken lukker 🙁 noget jeg er rigtig rigtig ked af. Men jeg kan godt forstå man som butiksejer har brug for at forændringer. Jeg blev bare rigtig trist over det da den ligsom var med til at holde børnefamilierne sammen her i byen. Nu skal vi til Lyngby eller Ballerup til de super kedelige kæder, da det er dem der klare sig bedst. Jeg kan sagtens se man nok har en arbejdstid på flere timer end det man burde arbejde, og huslejer der skal betales. så med det forstår jeg godt at der skal ske nye ting. men trist synes jeg det er.  Som sagt havde jeg også rigtige gode snakke med ejeren. I hvor mange butikker får du gode snakke? ikke særlige mange og hvor skal jeg gå hen nu og få en kundesludder? Ja det bliver aldrig det samme, og hver gang jeg går forbi butikken når den er helt lukket vil jeg blive mindet om hvor meget jeg savner den butik. Men til Ejeren, er rigtig glad for den tid den lå der, og 1000 tak for alverdens gode børne ting. Men i mit hovedet vil prinsen og prinsessen altid have en første plads. 

Ellis sukkersyge eller værre?

Ellis sukkersyge eller værre?

I dette opslag vil det handle om vores kære mopse pige Ellis. Ellis  har i de kolde perioder fået blærebetændelse, noget vi har oplevet før. Forhen har hun fået behandlingen også videre i systemet, men denne gang fandt de sukker i urinen samt blod og resultatet af en urinvejs infektion. Jeg er lidt nervøs for de siger hun har sukkersyge og skal have isolin resten af hendes liv. Jeg vil selvfølgelig kæmpe for hende til hver en tid, men det klart jeg er ,lidt skeptisk med at fylde medicin på hende.

En opringning fra dyrlægen som sagde ” hun har ikke blærebetændelse længere og det jo godt, MEN ” lød ordrene også blev jeg nervøs. Det viser sig at de måske kan se en tumer i blæren. Åh græder allerede bare ved at skrive dette indlæg. Men dette kan de kun få resulteret hvis de får en blodprøve den skal vi igang med nu. Stakkels lille Ellis. Der flyver så mange tanker rundt i hovedet på mig, såsom jeg vil ikke miste hende men hun skal have det godt. De 2 sætninger flyver rundt og rundt. Jeg er virkelig ked af det, og selvom det er for tidligt at male alt muligt på væggen, er det bare den måde jeg bearbejder tingene på. Det jo lige præcis det her man kan komme ud for når man anskaffer sig kæledyr. Jeg har brug for at dele det her med jer, da jeg ved der også er dyre elskere derude, og tror det er rigtig vigtigt at dele det med andre. Få snakket det igennem. Ja man kan tude eller man kan handle, men hun skal ikke have det dårligt fordi jeg ønsker hende i live hvis det rent faktisk er kræft, hvilket jeg for alt i verden IKKE håber :(. Så er lidt trist i øjeblikket så derfor gør jeg ting som gør mig glad. Både med hunden og børnene for det har jeg brug for.

Ny opdatering omkring Ellis. Her den 16-11-18 var endnu en gang til dyr læge med hende, og det viser sig heldigvis “bare ” at være en urinvejs infektion frem for kræft. Hold nu op hvor er det lettende. Det var lige så god en nyhed som da vi blev udskrevet fra hospitalet , så jeg er meget meget glad for vi kan beholde Ellis og, hun forsat vil være en del af vores familie. Den kedelige del omkring mopser er desvære de er indavl fra top til tå 🙁 vi fik Ellis fra en dyre værnsag så vi overtog fra hun var omkring 2 år.

 

Mopsernes historik. Mopserne var for mange mange ( har ikke tak på det år siden ) meget store hunde. et godt eksempel er fra eventyret Fyrtøjet. Der kan man se hvordan en mops så ud. Senere hen blev det nærmest mode at avle på dem gør dem mere deforme på den dårlige måde og gøre dem små og til selskab hunde. I England eller lad mig sige Storbritanien, var mopserne en af de mst populære hunde i ca 1800 tallet. De blev avlet mindre og mindre og fladere næser total synd for hunden, med vejrtrækning og andre skavanker. Men det posetive er ved vores Ellis er at hun har det mildeste sind. Så god ved børn og andre hunde/dyr. Elsker den hund så højt <3.

 

Nadines Dåb.

Nadines Dåb.

Den 7-10-18 er en særlig dato for os, fordi at der skulle vores lille datter døbes. Hun er født den 21-07-18 godt 14 dage for forventet ankomst så man kan sige vi havde ikke så lang tid igen, til at forberede de ting der skulle på plads. Vi havde nogle forskellige ønsker omkring præsten kagen maden gaver og hvor selve festen skulle holdes. Vi ville gerne have den præst der havde døbt Theo, og selvom man kan sige er det ikke ligemeget ? og nej er det faktisk ikke, da de har sin betydning at det er den samme der går igen. Vi kender ham og hans måde at gøre tingene på, og selvfølge skal der være plads til forandringer men lige med det her har det sin betydning med genkendelse. Så vi fik den gode Jakob som vi var glade for og hun blev også døbt i Stengården kirke.

Den her gang havde vi også valgt at skære ned i antallet af gæster, ganske enkelt pga plads. Jeg havde et krav ( lyder ikke pænt men det havde jeg ) til hvordan kagen skulle se ud. Har altid haft et ønske om den her høje prinsesse kage med masser af pynt og nips. Men min mand fandt et alternativ, først blev jeg skuffet men så tænkte jeg pyt det er jo bare en “kage” og gav mig på den, for det er begrænset hvor vi ville lægge flest penge i og samtidige give hende den bedste dag. Men vi fandt en god løsning og her kommer det.

Selve døbefonden. Min storebror er gudfar til Nadine og han klare det til bravour, det var meget (underligt men på en god måde) at se ham bære mit barn og med tanker synes jeg faktisk at det blev rørende. Man kunne se på ham at det her lille momemt blev han stolt af, og jeg blev stolt af det. Hendes navn blev Nadine ( siges Nadin) Nadine Felicia også vores efternavne. Nadine er fransk og betyder håb og Felicia er spansk og betyder lykke. Jeg har meget langt tilbage spanske rødder og min mand ja sikkert også noget lign i hans bagland,  så det passer meget godt. Men hun fik så sit navn og en flot gave fra kirken. Vi fik taget billeder med faddere og gudfar. Hun bleb døbt i min dåbskjole hvilket betyder så meget, og hendes gudfar er også døbt i den så den går igen i familien. Dernæst gik vi over til lokalet for at byde gæster velkomne og maden var serveret. Noget så simpelt som sandwich men det var sgu nemt og folk vidste hvad det var. Der var ingen taler og det var okay. Min far sagde at hvis han skulle skrive en ville han tude, meget sødt og smuk tanke og som jeg sagde det var okay.

Kagen kom på bordet og jeg må indrømme den er så flot. Enkel og alligevel pyntet.  Jeg blev meget glad da jeg så resultatet. Og får det så ikke skulle være nok smagte den af noget, noget godt. Jeg var ikke klar over at konditer fra div supermarkeder laver sådanne nogle flotte kager, men det gør de, også til en god pris. Vi fik rigtig gode gaver, og da vores børn har alt ønskede vi os en god start for hende i form af opsparing men hun fik også alt muligt andet.

 

Bagsiden af medajen.

Bagsiden af medajen.

Forældre rollen for 2 børn og bagsiden af medaljen,om hvordan en hel normal hr og fru Danmark familie foregår. Det er at blive gravide og vide at der snart kommer et mirakel til verden er jo stort, og alt forgår på denne her lille såkaldte lyserøde sky. Men der vil altid være en bagside af den ” perfekte” verden.

Her i dette indlæg vil jeg tag et lille udpluk at de ting jeg til tider kan føle er direkte rædselfulde eller hårde/uretfærdige tider. Jeg vil altid elske mine børn altid ,men forhold til opdragelse og dannelse kan være en temmelig hård opgave i forhold til alderen. Vores ønske har jo altid været at få dem tæt på hinanden da vi synes de får mest glæde af hinanden, da de kan opleve verden lidt på samme niveau. Og ja det er virkelig hårdt at have små børn både for far og mor, men det klart så dukker der noget op der gør det endnu mere hårdt og besværligt. Som fx har vi 3 barnevogne og hvorfor det? Jo fordi den ene efter den anden gik i stykker eller andet der gør de ikke fungere. Og da vi har institution et stykke fra hjem skal barnevognen altså være i orden. Det ikke nogen hemmelighed og som jeg har skrevet, på en af de andre indlæg så er vores datter født med en lille startvægt. Den lød på 2250 g, og det jo ikke på den måde bekymrende men lille i forhold til hvor langt jeg var i graviditeten. Hun er i rivende udvikling, hun tager på og trives. Men bagsiden her er at hun skal have mad ret ofte. Og når jeg skal hente den store og skal gå 2 km ca med barnevogn kan jeg ikke undgå at hun vågner og skal have mad midt i det hele. Der er nemlig ingen park eller noget mere diskret sted jeg kan amme. Det er faktisk et ret stort problem og det stresser mig helt vildt. Så en gang imellem har jeg måtte kaste håndklædet i vandet og sige jeg, lader mig ikke frustrere af hvad folk tænker, og der måtte jeg jo side på en cykelsti langs en motorvej og amme. Hvad er der at gøre når barnet skal have mad? Det synd for Nadine kan jo mærke på mig når jeg er frustreret eller ked af det. Når vi så endelig er fremme er min store søn i enten i fuld hopla eller mega træt, samtidig med han er i trodse alder. Så have de 2 små med på så simpel en tur som at hente i Theo kan på sigt være en mega udfordring.

To ble børn på tur. Gerneralt har jeg ikke noget imod at skifte ble, men vi skrifter gerne som det er nu en 10-15 bleer på hende lige nu da hun spiser meget og det skal ud igen og en 6 på ham. Så det sker jo så selvfølgelig også på den tur. Det er så besværligt. Det andet er jo så at Joachim arbejder langt væk. En time frem og tilbage udover de 37 timer. Og derudover to timers arbejde om aftenen. Det er mega hårdt at være så meget alene med de små mange timer om dagen, men der skal jo penge i kassen. En gang imellem kan jeg jo godt tænke er det det værd? men jo selvfølgelig er det det. Vi mangler bestemt ikke noget og der er også mulighed for rejser når vi giver os fri til det. Men hverdag og arbejde i at have børn er rigtigt hårdt, og ikke altid rosen rødt. Du får nemlig ikke privat liv hverken på toilettet eller andre steder og får du ro fra den ene begynder den anden. Jeg kan godt forstå at når man venter sig første gang, er alt rosenrøde og fantastisk og sådan er det, men så snart baby er ude, sker der ting og sager. Jeg har virkelig lært mere om mig selv og min rolle i forhold til det at være forældre og kone. Jeg vil så også sige at jeg har haft brug for at min Instagram ser dejlig lys og let ud, netop for at skygge det hårde. Men når det så er sagt er jeg jo overdrevet lykkelig for mine børn er til, og ønsker dem alt godt i verden. Men det er også sundt at mærke livets, virkelighed og oplevet den her u perfekte verden.

En lidt hårdt start.

En lidt hårdt start.

Som i ved hvis i har læst mine indlæg, ventede jeg en lille pige med termin den 3 August. Efter div. skanninger og kontroller finder læger og sygeplejesker/jordmødre hurtigt ud af at hun er lidt lille i det. Med en randen frem og tilbage for at få tjekket op på hvordan det går med hende i maven, viser det sig desværre at hun ikke har taget nok på i forhold til hendes alder ( altså i uger) 🙁 De stilte mig  en masse spørgsmål om jeg røg drak eller havde noget arveligt og nej ingen af de 3 ting har jeg gjord. Så hvad kom det af ? det næste var så om moderkagen svækkede, men det kunne de først finde ud af når jeg havde født hende.

Samtalen der ligsom ændrede det hele.

Tirsdag den 17 juli skulle jeg igen på hospitalet for at få kontroller i hoved og r. Misforstå mig ikke er taknemmelig for de passer på os og de gør deres for at hjælpe. De er hammer dygtige, men den der uvished om hvad der skulle ske kunne jeg ikke lide. Samtalen foregik på et kontor med en læge der med en anden læge tog beslutningen om at jeg skulle sættes  igang 14 dage før min termin. Og da han sagde det allerede skulle være om fredagen, blev jeg lidt stresset og panisk. Så alle de planer og forberedelse skulle jo ske på kun 2 dage med børneværelset skulle blive færdigt, vugge op få pasning til Theo og vores hund. Ringe rundt og ja mange ting skulle ordnes. men vi nåede det. Vi kommer ind fredag aften kl 19 på fødemodtagelsen, på Herlev hospital,  hvor jeg får et ballon kartek op. ja lyder ikke lækkert, men det  er med til at udvide udgang. Det sov jeg med om natten hvor vi blev der. Jeg havde småveer men intet slemt. Vi lå på patient hotellet. Dagen efter kom jeg op på fødemodtagelsen igen for at få kertekaret ud og fik taget hul på vandet kl 9 om morgenen.  Og der efter tog veerne til og til de bad os om at gå en 2 timers tid men jeg kunne knap en time så følte jeg jeg skulle presse. Jordmor og nyuddannet jordmor kom og havde de ikke transporteret mig i en rullestol på vej til, fødestuen havde jeg født på selve gangen. Jeg når lige ind da jeg bare råber: JEG PRESSER . Hun mærker lige og jo ganske rigtig jeg var åbnet 10 cm og lillepigen var på vej ud. Selve presse fasen tog 11 min. Det gik så stærkt og ud kom vores dejlige lille prinsesse. Min mand lavede en lille joke om at  jeg fødte inden frokost det troede de ikke helt på men fandme jo hun kom ud 11.46 så jo lige inden frokost 🙂 Sandra turbo føder sagde jordmorderen 🙂 Det gik næsten for hurtigt til at være sandt, men som jeg siger til mig selv, der var en mening med hun skulle ud så hurtigt.

En børnelæge fra Neonatal kom for at se på vores lille pige og jo hun var et lille pus 2250 g , hvilket betød vi skulle blive en lille uges tid på Neonatal. Lige i momentet tænkte jeg ikke over at vi skulle blive og tænkte det var ligsom patient hotetellet, men nej vi skulle dele stue med en anden, min mand måtte ikke overnatte, jeg så ikke min søn og ja det var ren frustration. Jeg var sønderknust. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi regnet med 11 dages indlæggelse hvor jeg ikke kunne komme ud. Savnet til Theo blev større og større, vi måtte ikke få ret meget besøg og en renden af forskellige sygeplejersker hele tiden. Jo jeg følte mig lidt fanget. Det var selvfølgelig nogle rigtige søde mennesker, der ville os det bedste og jeg skulle også se positivt på det. At godt hun overlevede, og ikke var syg. og at de 11 dage kun var en lille del af det, men tanken om at være væk fra ens ældste og samtidlig være bekymret for ens nyfødte gjorde bare jeg brød ud i tårer for at beabejde det hele. Jeg var ligeglad med at jeg græd foran fremmede mennesker jeg havde det pænt sagt af helves til. Under “opholdet” fik jeg nye bekendtskaber, som jeg delte mine oplevelser med. Uanset om man kender folk eller ej var det trods alt rart at vide vi alle var i samme båd. Godt nok med hver vores men vi var der jo af en grund. Et godt råd til jer hvis, i skulle ende i samme situation som mig, græd ud, få snakket om de problemer i slås med for på den måde bearbejde i jeres følelser tanker og ser det måske på en anden måde. Men jeg er dybt taknemmelig over al den hjælp vi fik, søde beskeder, gaver tanker omsorg, hjælp og andet. Og dejligt med de bekendt skaber jeg fik med på denne ” rejse ” gennem vores lille piges første dage ude i den store verden.

Nu er vores prinsesse så stærk og er kommet op på den 2740 mor her er så stolt af hende. Hun vokser og er fysisk og psykisk stærk. Vores guldklump skal hedde Nadine  siges (Nadin) som er fransk og betyder “håb” hvilket passer rigtig godt efter vores tid på hospitalet. <3 Jeg ønkser alle en god mandag <3

Vi starter med et lille intimt bryllup <3

Den 9-6-18 <3  er en dato der betyder noget særligt i vores liv. Det var nemlig denne dag vi blev mand og hustru. Som jeg har nævnt tidligere, synes jeg at ordret kone bliver for gammeldags når man tænker på vores alder. Hvorfor er det os kvinder, hedder noget så kedeligt og gammeldags som kone? Så hvis Joachim kan sige hustru, ville det være bedre. 🙂

Vi havde snakket en del om, at det ville være smart at blive gift inden vores lille pige kom ud, og selvfølgelig gifter vi os af kærlighed, men også fordi diverse praktiske ting kommer på plads. Så de ca 2-3 måneder vi havde snakket om giftemål blive hurtigt formindsket ind til den dato der blev den 9-6-18. En dato der sidder dybt i hjertet, ligsom når vores børn blev til. Vi havde så snakket om at kirkebrylluppet måtte vente til en gang  jeg havde født, så der mere fokus omkring festen. Så den her dag blev bare for det nærmeste familie. Vi blev gift på Gladsaxe rådhus kl 10.40. En vielse der tog noget så simpelt som 15 min. Selve bogmesteren viede os og det var lige som det skulle være. Og netop den dag var nok en af de varmeste dage på året, nemlig 33 grader. Da vi var færdige gik vi ud i rådhus haven, for at spise noget bryllups kage og  drak et glas bobler. Og jeg fik min skønne vergin drik som min dejlige mor havde sørget for.  ( opskrift:  danskvand og  hyldeblomst ) Alle gæster var klædt rigtig pænt på. Min Store bror har fed smag, når det kommer til fester. Han var så flot i sit blå jakkesæt han var vores bodyguard den dag, eller det lignede han. Udeover vores forældre var min svoger og svigerinde der selvfølgelig også, og som en fast tradition skulle hun gribe buketten. Det klarede hun med bravour, for det kan godt være svært selvom hun kun være hende til at gøre det. 🙂 Joachims forældre og mormor ( kaldet Oma)  var også med til at vi kunne få en festdag.

Min bonus Farfar og onkel, er som altid en fast del af min familie, og Michael tog de fineste billeder under det hele. Vi sætter stor pris på han ville. Elsker de billeder, og folk har rost dem til skyerne.

Den lille intime fest, forsatte så på Grannys house på Søborg hovedgade et skønt hyggeligt sted hvor der er god stemning og humør. Buefeen var sat op og der var drikke klar da vi kom. Der var styr på tingene. Vi sad udenfor og der kom frisk mad ind hver gang et fad var tomt. En god service hvis jeg selv skulle sige det. Taler blev holdt. gaver blev åbnet og det vigtigste var bryllups valsen. Havde vi øvet?? og svaret er nej vi havde ikke øvet os i at danse. Jeg prøvede at hjælpe Joachim lidt da vi var igang, måske en lille fordel at jeg har gået til dans så mange år. Vi klarede os gennem nåleøjet. Derefter sad vi bare og nød vejret fik noget i glassene og dagen endte så en drøm, så små bryllupper kan også være rigtige hyggelige.. Vi har fået så flotte gaver, og lykønsker her og der og alle vegne. Blomster fra venner og familie. jamen der er ikke et øje tørt. Dagen efter snakkede vi om at det lidt pustsigt, at vi blev forlovet det år Theo blev født, i år 2016 og vi blev gift det år lille Nadine bliver født. 2018  ( til jer der ikke ved det, skal vores komne prinsesse hedde Nadine.) Så lørdag den 9-6-18 vil altid stå vores hjerte nær.

 

Hund og baby sammen.

Hundens reaktion på babys ankomst.  Hunde reagere forskelligt på babyer, og det kommer helt an på hvilke racer vi har med at gøre!?

Tag nu vores hund Ellis fx, hun er en mops. Mopser er de kendte hunde med flade næser. Der er mange holdninger og meninger om at det er synd at man har avlet mopser. Det vil jeg give folk ret i, men nu hvor hun er sat i verden, og oven i købet kom fra et skidt bagland, handlede det om at give hende kærligheds hjemmet.  Vi ville aldrig støtte avlerne op, derfor overtog vi hende mens hun er voksen. Ellis er nok en af de roligste hunde jeg kender, og nogen gange skal vi lokke hende med godbidder for at komme ud på aftentur.

Nå men tilbage til baby og hund. Da vi fik Theo virkede hun nysgerrig men også ” ligeglad” som om han enten altid havde været der, eller okay den går nok snart igen. Hun har taget det så pænt og været så sød ved ham. Vi går også meget op i at uanset hvor mange børn vi får er Ellis altid et fast familiemedlem. Vi ved selvfølgelig godt at børnene er i første række, men vi glemmer aldrig Ellis. Hun får kærlighed opmærksomhed og gåture hver dag. Udover det elsker jeg at gå de her ture. Men hendes måde at håndtere baby på har været helt fantastisk, så man kan sige vi har haft det ” nemt”. Et godt råd jeg kan give til hundeejere, der får en baby ind i huset er: Lad hunden stille og roligt i rolige omgivelser, komme til baby. Baby må gerne reagere men ikke blive ked af det. Skub ikke hunden væk før i synes grænsen bliver overtræet. Se hvordan hunden reagere, ros hunden møs hunden, vis den er selvom baby er her, bliver hunden ikke skiftet ud. Få dem til at lærer hinanden at kende. Den ene part kan tag baby mens den anden leger og går med hunden, for på den måde viser i hunden respekt og endnu et tegn på at den stadig er et familiemedlem som før.

Vi gjorde det i hvert fald det der med at vi nogen gange delte os op og legede med dem på skift eller vi tog på tur sammen. Man kan sige at Theo har jo kendt Ellis hele livet så for dem begge er de to vandt til hinanden. Om ca 5 uger kommer vores lille prinsesse Nadine til verden, og denne gang er det jo både Ellis og Theo vi skal være opmærksom på. Kunne de blive jaloux? vi fik råd fra sundhedsplejersken hvad vi kunne gøre når Nadine kom med os hjem. Hun sagde det handler faktisk om at have en vis del tålmodighed blandet med at lade dem lærer hinanden at kende. Det er nemlig vigtigt at hunden føler den er en del af familien selvom der er kommet børn til. Det er i hvert fald noget vi går meget op i med vores mopsepige.

Nu er hun jo selvfølge også mild af sind, men lad os nu antage at hun ikke var det så kræver det arbejde som hundeejer, samt forældre at lærer både hund og barn at alle skal være der. Vi er meget spændte på hvordan det går nu hvor der kommer flere børn ind. Tror helt seriøst at hunden mere eller mindre er ligeglad, men måske reagere hun fordi Theo reagere, men lad os nu se. Vi fik gode råd af sundhedsplejersken hvordan vi skulle håndtere børnens første møde, hvor hun også nævnte kæledyrene. Så jo der kommer til at ske en masse dejligt. Hvis der er nogle der ligger inde med de samme tanker eller er lidt usikre på hvordan jeres kæledyr vil reagere, er i velkomne til at kommentere opslaget her.

I må have nogle dejlige dage i det varme  knus Sandra